Foredrag
Udover terapi tilbyder jeg også engagerende og informative foredrag, der giver indsigt og inspiration indenfor emnet
Børn og angst
Angstdiagnoserne er mere end fordoblet de sidste 15 år hos børn og unge. De unge er under større og større pres i hverdagen med præstationskrav, forstyrrelser og konstant uro. Flere får angstsymptomer og henvender sig til psykologer, terapeuter og hos egen læge i håb om hjælp til behandling. Bare i min egen praksis, Stine Sjøgreen Terapi, har jeg igennem de sidste 6 år registreret en fordobling ai mine behandlinger af børn mellem 6-12 år.
Under foredraget vil jeg give en kort præsentation af angst, hvordan den opstår og hvorfor den opstår. Det er en naturlig følelse som opstår som en overlevelsesmekanisme, som er utrolig svær at kontrollere. Når angst rammer et barn, rammer den ofte hele familie. Familien føler sig meget ofte magtesløse, fordi lige meget hvad mor eller far kommer med af råd, så er oplevelsen, at det ikke hjælper. Familien mangler derfor redskaber til at håndtere barnets angst.
Det bliver derfor vigtigt at præsentere hvordan angst kan håndteres og overvindes. Foredraget vil derfor hovedsageligt handle om nyeste viden om, hvordan dårlige tankevaner skaber og vedligeholder angst, og hvordan disse vaner kan ændres og hjælpe barnet med at bryde ud af angstens greb. Herunder hvad er vigtigt som forældre at være opmærksom på, og hvilken rolle skolen har, når en elev reagerer med angst.
Stresshåndtering
Selvom mange arbejdspladser har lavet frugtordninger og stresspolitikker med gode råd om ændring af adfærd og forandringer i arbejdsgangene, så er der stadig hver dag 35.000 danskere syge med stress. Alle tiltagene er ment som gode strategier, der som mål har at sikre større trivsel på arbejdspladsen og færre langtidssygemeldinger. Måske det virker her og nu, men det kan umuligt virke på den lange bane, når så mange danskere har stress og er sygemeldt hver dag.
Kan det hænge sammen med, at strategierne og de mange tiltag ikke har fokus på det vigtigste punkter?
Det er på tide at grave et spadestik dybere end gratis frugtordninger, forandringer og ændring af vores adfærd. Vi bliver nødt til at kigge på årsagen til adfærden og angribe stressen anderledes end kun at rådgive om lange ture i skoven og ikke at tage telefonen efter kl.16 når arbejdet ringer.
Spadestikket dybere anfægter det som ligger bag ved stressen – dvs. vi skal tale om årsagen til adfærden og ikke kun adfærden alene. For når vi udelukkende forsøger at skabe forandringer uden at angribe de bagvedliggende mekanismer, er der stor sandsynlighed for, at vi kun symptombehandler.