Børn med angst

Børn med angst

EN HISTORIE FRA DET VIRKELIG LIV 

Jeg var 25 år gammel – nyuddannet socialpædagog og havde en stærk følelse af, at ville redde hele verden. Især dem som havde ekstra brug for støtte og omsorg. Jeg valgte derfor at søge mod et land, hvor jeg med sikkerhed vidste, at der var børn og unge, som manglede lige netop mig. Jeg var grøn og naiv, ja, men jeg havde en gnist og ild indeni mig, som ikke kunne slukkes før jeg havde gjort noget – gjort noget stort, nemlig reddet hele verden. 

GRØNLAND

Jeg startede derfor med Grønland. Børnehjemmet i Nuuk søgte en pædagog, jeg søgte jobbet mens jeg stadig var under uddannelse, fik jobbet og bare 14 dage efter endt eksamen, sad jeg i flyveren på vej til Nuuk. Lejligheden i Danmark var blevet pakket ned i en container og var allerede på havet mod Nuuk. Det var en vild følelse, at skulle flytte til et fremmed land. Men ilden indeni mig brændte på fuld power og ingen kunne stoppe mit engagement og vilje til at skulle ud i verden. 

GRØNLAND VAR ET EVENTYR 

Det smukkeste land jeg har besøgt, og jeg har virkelig besøgt mange lande i øst og vest. Men Grønland er og bliver ét af de smukkeste steder på jorden, mine øjne har kigget på. De smukke høje bjerge med is og sne på toppen, isbjerge flydende i havet, nordlys og om sommeren den smukkeste grønne natur med vilde blåbær, lyng og klare luft. Jeg elskede Grønland – helt ind i hjertet. Og ikke mindst børnene fra børnehjemmet hvor jeg arbejdede. Jeg arbejdede næsten i døgndrift i det 1½ år jeg endte med at bo der. Hvad skulle jeg ellers lave – jeg var jo taget til Grønland for at redde nogen, så allerede fra første vagt jeg havde på børnehjemmet, gik denne mission i gang. 

MIN FØRSTE VAGT – DRENG PÅ 5 ÅR

Husker jeg som var det i går – en dreng på bare 5 år blev med taxa nærmest bare kastet af ude foran hoveddøren på børnehjemmet. Han var blevet tvangsfjernet fra sin Nordgrønlandske familie efter at have overværet vold, voldtægt og drabet på sin mor – begået af faderen. Han kom med flyveren sammen med en sagsbehandler, videre med en taxa fra lufthavnen og så tog jeg og en erfaren pædagog imod ham, sammen med papirer og en sort skraldepose. Sagsbehandleren tog taxaen retur, da hun skulle videre med sit arbejde. Der stod han. 5 år. Uden familie. Uden bekendte. Uden hjem. Uden hans mor. Jeg ved det jo ikke, men jeg tror faktisk også, at han var uden følelser. Helt tom i blikket. Jeg tilbød ham min hånd. Han ville ikke have den. Kiggede op på mig med sine sorte øjne. Jeg forsøgte at kigge ind i dem, men de sagde ingenting. Han kiggede ned igen. Jeg tog hans sorte skraldesæk, hvor han havde få ejendele i. Vi viste ham hans værelse, som var gjort pænt i stand til ham. 

MEN TÆNK ENGANG…

Efter aftensmaden, som han spiste med stor appetit, var det sengetid, og efter de erfarne pædagogers rutinepræget arbejde, så skulle drengen gå i seng. Alene. Jeg var i chok! 5 år gammel, lige kommet til et nyt hjem uden nogen han kender og en masse traumatiske oplevelser i sin hukommelse. Jeg nægtede at lade ham gå alene på værelset, og jeg husker tydeligt at jeg sad på sengekanten hos ham og læste en godnathistorie. Han forstod ikke dansk. Jeg forstod ikke på det tidspunkt grønlandsk, så kommunikationen foregik i øjnene og kropssproget. Historien blev færdigt og jeg viste ham, at han skulle sove. Jeg satte mig på en stol ved siden af sengen, sang “puf hvor kan man finde drager som dig”. Han lagde sig ned og knugede sin bamse ind til sig, som han havde fået af børnehjemmet bare 5 timer forinden. Der var bud efter mig ude på gangen, da en større dreng var ved at overfalde en pædagog. Drengen på 5 år fulgte med fra sin dør og kiggede med sine tomme øjne på episoden som udspillede sig i køkkenet. Da jeg var klar til at tage mig af ham igen, havde han lukket døren og da jeg kom ind til ham lå han under sengen. Han sagde ikke noget.

BØRN MED ANGST

Episoder som denne var ikke noget enkelt tilfælde under mit arbejdsliv på Grønland. Som pædagog her, skulle man kunne navigere i vold, magtanvendelser, børn med traumer som den 5 årige dreng, børn med angst og børn som var blevet svigtet helt grusomt meget. Nogen havde været udsat for incest, andre for grov vold og andre havde aldrig oplevet at få et kram eller kys. Mange af børnene havde eller udviklede angst op igennem deres barndom.

Generaliseret angst er kenderegnet ved en vedvarende angst, som ikke er relateret til en bestemt situation eller sted. Generaliseret angst er ofte tilstede i en vedvarende proces, og personen oplever ikke at være fri for angsten på noget tidspunkt i løbet af en dag. Når angsten rammer personen, kan den lamme følelser, tanker og handlinger.

SYMPTOMER PÅ GENERALISERET ANGST

Før i tiden blev generaliseret angst kaldt for bekymringsangst. Navnet definerer nærmest sig selv, at personen med denne type for angst, lider er rigtig mange bekymringer, og her for børnenes vedkommende kan det være ulykker, forældres ve og vel, venner, udseende eller helt andre ting som barnet er optaget af. 

  • Manglende glæde
  • Hovedpine
  • muskelsmerte
  • Kvalme
  • Mavepine

FORÆLDRE TIL BØRN MED ANGST

Det er meget hårdt og frustrerende som forældre, at være vidne til, at ens eget barn lider af generaliseret angst. Forældre vil gerne trøste, hjælpe, komme med gode råd, aflede dem eller få dem til at tænke positivt – men lige lidt hjælper det.

METAKOGNITIV TERAPI TIL BØRN MED ANGST

I forhold til børn med generaliseret angst, så er det sådan at hvis vi som voksne forsøger at fjerne, stoppe eller aflede barnets bekymringer, giver det bagslag og får bekymringerne og de fysiske smerte/symptomer til at vokse og blive værre. Metakognitiv terapi tager fat på de bagvedliggende mentale mekanismer, der fører til og vedligeholder lidelsen. Metakognitiv terapi er en effektiv psykologisk behanlingsmetode, som kan hjælpe barnet med at blive symptomfri.

JEG ARBEJDER UD FRA MIN BREDE ERFARING MED BØRN MED ANGST 

Jeg har arbejdet både på Grønland og i Danmark med børn og unge som lider af generaliseret angst. Derfor bygger mit arbejde som terapeut både på en teoretisk viden fra den metakognitive tilgang og fra mit arbejdsliv som socialpædagog. Læs om min behandling af børn med angst

Har du brug for at vide mere som forældre, så er jeg altid til at få fat i både på telefon 31362802 eller på mail info@sjogreenterapi.dk. Brug endelig også min kontaktformular, som jeg bestræber mig på at svare inden for 24 timer.

Jeg tilbyder også andre terapiformer så kig og se om der er noget for dig.

Stine Sjøgreen

Stine Sjøgreen

Jeg kan hjælpe dig med redskaber til at løse livets udfordringer mere konstruktivt og lære dig igennem terapien at få større livsglæde, mindre bekymringer og mere overskud.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *