Hvad stiller vi egentlig op med vores tanker? Er det meningen at vi skal forholde os til alle de tanker, som kommer op i vores hoved? Og er det overhovedet muligt, ikke at skulle forholde sig til sine tanker?
At bekymre sig til en diagnose…
Vi mennesker bekymrer os. Vi bekymrer os om vores børn, eksamen, fortiden, fremtiden eller livet i bred forstand. Nogen bekymrer sig rigtig meget – nogen faktisk helt op imod 20 timer i døgnet. Man kan sige, at hvis personen som bruger 20 timer i døgnet på at bekymre sig, ikke ser det som et problem, og hvis bekymringerne ikke giver psykisk ubehag, så er der jo ikke noget problem.
Men hvis du derimod bekymrer dig rigtig mange timer i døgnet, og dine tanker og bekymringer giver dig psykisk ubehag, så kan du med tiden faktisk godt bekymre dig til en diagnose.
Selvom jeg jo er modstander af, at samfundet smider rundt om sig diagnoser, så er pointen her, at du faktisk kan have så meget tankemylder, at du får det rigtig rigtig skidt. Og denne tilstand vil lægen helt sikkert definere enten med stress, angst eller en depression. At lægen nogen gange diagnosticere unge mennesker med en angstdiagnose, hvor jeg meget ofte ser, at de unge mennesker ‘blot’ er kede af det – det er en helt anden snak, som jeg gerne vil skrive om i et andet blogindlæg 🙂
Så helt overordnet, så kan dine tanker faktisk godt give dig rigtig et stort ubehag og en stor psykisk smerte.
Og hvorfor så al den snak om tanker?
Det er fordi, at hos mig i Sjogreen Terapi, så arbejder jeg med dine tanker. Det gør jeg fordi, at jeg som udgangspunkt arbejder ud fra den metakognitive tilgang. Her er tankegangen, at klienten får det dårligt ved at have et overdrevent fokus på bestemte tankeprocesser. Det kan være grublerier over et kommende angstanfald, det kan være bekymringer over fortidsminder eller en bestemt episode, som er hændt på arbejdspladsen eller i skolen.
Dette overdrevne tankemylder, som nogen klienter bruger mange timer i døgnet på, giver meget ofte et stort ubehag i den psykiske tilstand. Og når den psykiske tilstand er ude af balance, så viser det sig i form af fysiske symptomer. Disse fysiske symptomer kan være hjertebanken, trykken for brystet, hovedpine eller en prikkende fornemmelse i kroppen.
Metakognitive terapi i Slagelse
Inden for den metakognitive terapi siger man, at psykisk mistrivsel, her særligt angst og depression, opstår på baggrund af det overdrevne indre fokus på bestemte tankeprocesser – altså på bestemte kognitive processer.
Antagelsen i metakognitv terapi er, at hvis du kan minimere dette overdrevne indre fokus på bestemte tanker, så vil du også få det bedre i din psykiske tilstand.
Jeg plejer gerne at spørge klienten om “hvad hvis nu vi antog, at INGEN i hele verden ikke kunne lide dig, men du skænkede det en tanke – ville det så betyde noget for dig. Hvis du ALDRIG havde den tanke?”
Det er selvfølgelig sat på spidsen, men pointen er at hvis du ikke tænker på de ting, som bringer dig i psykisk mistrivsel, er der så noget at bekymre sig om?
Er det muligt selv at bestemme sine tanker?
Både ja og nej! Jeg kan via den metakognitive tilgang og øvelser, hjælpe dig med at omstrukturere dine tankeprocesser – dine metakognitioner – så du ikke giver de tanker opmærksomhed, som giver dig psykisk smerte.
Vi kan ikke kontrollere vores tanker, men vi kan lære selv at have kontrollen over hvilke tanker vi vælger at fokusere på.
Hvorfor er lige præcis metakognitiv terapi særligt effektivt?
Det er den, fordi den går direkte til sagens kerne. Jeg bruger ikke tid og energi på at finde årsagen til problemet, eller for den sags skyld, at finde kemien. Jeg arbejder og bruger ikke dine penge eller tid på at finde kemi.
Metakognitiv terapi i Ringsted arbejder med dine tanker om tanker, og via helt simple øvelser vil du og din hjerne lære at håndtere dine tanker på en helt ny måde. Du vil opleve på meget kort tid, at have følelsen af at have kontrol over dine tanker – hvilket i sig selv giver en meget større indre kontrol og dermed bedre psykisk velvære.
