TANKERNE KØRER I RING. DE ER IKKE TIL AT STOPPE. DE FØLES SOM OM, AT DE HAR OVERTAGET HELE DIT LIV. DE FØLES UDE AF KONTROL OG LIGE MEGET HVAD DU GØR, SÅ KOMMER TANKENE, BEKYMRINGERNE OG DET STORE TANKEMYLDER IGEN… OG IGEN… OG IGEN…
Maria på 39 år: “ER jeg god nok”
Dette blogindlæg bliver en udførlig anonym beskrivelse af en klient, som jeg har haft i behandling for helbredsangst og socialangst. Hendes værste tanker omhandler, hvad andre synes om hende, og om hun gør det godt nok, og dermed følelsen af at være god nok. Hun mente første gang vi snakkede, at det var tanker hun brugte 22 timer i døgnet på at bekymre sig om.
Maria: “Jeg vil bare så gerne have det godt”
Maria henvender sig til mig i sommeren 2018. Hun er førtidspensionist på 10.år efter at have været en del af “systemet” siden hun var 18 år gammel. Hendes største ønske er, at hun får det bedre. Hun har ikke lyst til at fortsætte med at være bange, have fysiske smerter som angsten planter i hende, og ikke mindst at have tanken “er jeg god nok”. “Stine du skal hjælpe mig – jeg kan ikke mere…” sagde hun første gang vi snakkede…
Kommunen valgte at give hende pension i 2009 og blev dermed “overladt” til sig selv. For nu var hun freddet for at skulle søge arbejde, freddet for at kommunen ville bruge ressourcer på hende i form at virksomhedspraktik, hjælp til uddannelse eller finde hendes ressourcer.
Fik hun det bedre af at gå hjemme?
NEJ! Tværtimod. For nu havde hun rigtig god tid til at tænke. Hendes angst blev forværret og det er endt med at hun i dag ikke kan tage nogen former for offentlig transport, har det dårligt hver gang hun skal ud af døren og hendes tanke om, hvad alle de andre tænker om hende, er blevet forværret.
Så hvad er lige pointen med at lade en kvinde på bare 39 år gå derhjemme? At lade hende førtidspensionere som 30 årig, og dermed opgive hende som en ressource, er et direkte samfundsmæssigt omsorgssvigt – hvis man spørger mig!
Terapien – har den hjulpet?
Ja! Hun har uden tvivl fået det bedre, da hendes store tankemylder er blevet reduceret væsentligt – dvs. i stedet for at bruge 22 timer i døgnet, bruger hun kun nogle dage kun 1 time. Andre dage bruger hun mere, men aldrig 22 timer mere.
Jeg siger altid til mine klienter, at hvis ikke vi tænker over vores problematik, i dette tilfælde Marias tanke om “at være god nok”, så er problemet jo løst. Måske meget forenkelt sagt men pointen er, at hvis du lærer at have 100% kontrol over hvilke tanker du vil give opmærksomhed og dermed involvere dig i følelsesmæssigt, så bestemmer du selv.
Du kan i terapien lære at blive observatør til dine tanker. Det betyder at du kan lære blot at kigge på dine tanker og lade dem passere, ligesom alle de andre mange tanker i hovedet, som ikke giver dig følelsesmæssigt ubehag.
Maria hvad nu?
Maria har haft 8 facetime sessioner. Der er ingen tvivl om, at lige Maria som igennem hele sit 39 år lange liv, har udviklet nogle meget kraftige strategier i hjernen ville have haft meget mere gavn af, at komme i terapi hjemme hos mig i Slagelse. Fordi der har jeg mulighed for at lave mange flere øvelser med hende, hvor jeg er tæt på hende, guidende og vejledende i processen. Men da hun ikke kan tage offentlig transport, har løsningen været at vi talte over facetime.
Lige nu er status at hun skal arbejde med de værktøjer, som jeg har givet hende. Hun skal træne sin opmærksomhed og dermed få en meget større selvkontrol over sine tankeprocesser end hidtil.
Planen fremadrettet
Lige meget hvor Maria færdes, så bliver hun mindet om at hun er førtidspensionist – altså at hun ikke er en ressource for samfundet. Hvad er vi, hvis ikke vi har vores arbejde at identificere os med? For de fleste jeg kender, vil de ikke føle de er noget.
DERFOR skal Maria nu have flyttet hendes fokus! Hun skal have noget andet ind i hendes liv end angst, førtidspension og mennesker der hele tiden minder hende om, at hun er syg.
Vi har sammen lavet en plan: Planen går ud på, at hun skal finde sig frivilligt arbejde eller lønnet arbejde, så hun får følelsen af “at nogen har brug for hende”. Hun skal være noget for nogen. Jeg ved at hun kan! Hun ved det ikke lige så meget som mig, men hun har dog rykket sig så meget, at hun nu har indrykket et facebook opslag, hvor hun tilbyder sin hjælp. Og dermed overgået sin frygt for, hvad alle de andre tænker om hende.
Og bare det er virkelig flot! Det er jo at tage et AKTIVT VALG! Hun og alle vi andre bliver ikke klogere af at tænke, og der sker ingen forvandling eller forandring, hvis ikke vi handler! Og vi kan kun handle ude i verden – i virkeligheden. Ikke i vores tanker, hvor vi meget sjældent finder noget svar på vores bekymringer.
Tror du kommunen er behjælpelige?
Nej – de gider ikke bruge mere tid på hende. Hun har fået sit stempel og kan nu passe sig selv. De har ikke tid og har opgivet hende.
Kan det tænkes, at når man får førtidspension som 30 årig, at man evt. 10 år efter evt. godt kunne arbejde måske bare 5 timer om ugen? Eller at man evt. havde lyst til at tilbyde sin hjælp i samfundet på den ene eller anden måde? Jeg kender ikke de konkrete førtidspensionregler, men jeg håber godt nok at reglerne er lavet om, så man ikke bare førtidspensionere en 30 årig og dermed lader hende passe sig selv!
Spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte mig helt uforpligtende og høre hvad jeg kan gøre for dig enten ved at bruge kontaktformularen, skrive til info@sjogreenterapi.dk eller ringe på 31 36 28 02.
Kig evt. under terapiformer om du finder noget interessant.
Jeg ønsker kun Maria og alle mine andre klienter det bedste
Jeg er så passioneret omkring mit arbejde som terapeut, at jeg vil give mig og gøre rigtig meget for at mine klienter får det langt bedre, end første gang de kommer hos mig. De fleste bliver helbredt, nogen får deres angst eller anden psykiske smerte reduceret så meget, at de kan leve et liv igen. Og det er mit mål med alle – også Maria 🙂
De bedste hilsner
