Metakognitiv terapi har vist lovende resultater
Metakognitiv terapi bliver lige nu anvendt i stor stil, da resultaterne er rigtig gode til behandling af angst.
Men derfor mener jeg det er min pligt som behandler, at stille mig kritisk overfor den metode jeg primært anvender – metakognitiv terapi. Af den simple årsag: jeg har et andet menneskes liv i mine hænder.
Derfor bliver dette indlæg et blik på den metakognitive terapiform med kritiske briller.
Metakognitiv terapi
Den metakognitive terapi har vist gode resultater til behandling af angstlidelser, depression og mine egne erfaringer er også at stress kan reduceres betydeligt ved anvendelse af den metakognitive terapi. Den er effektiv fordi den hurtigt giver klienten oplevelsen af kontrol om sine tankeprocesser. Dvs. at metoden hurtigt “angriber” klientens måde at tænke på. Metoden forsøger ikke at fjerne tankerne, men at lære klienten hvordan han eller hun skal forholde sig til sine tanker. På den måde lærer klienten at give sine tanker lige præcis den mængde opmærksomhed, som man selv ønsker.
Kan terapiformen anvendes til alt?
Når det så er sagt, så mener jeg ikke at metakognitiv terapi er den “eneste ene”. Både når det gælder brugen og tidsperspektivet.
Jeg har arbejdet med metakognitiv terapi i godt 3 år, og min erfaring er klart, og med meget lovende resultater, at terapiformen er effektiv de første 2-4 gange at klienten er i terapi. Særligt når vi har med angstlidelser at gøre, men også ved mistrivsel generelt. Jeg har haft flere klienter som mistrives bl.a. på grund af prioriteringer og valg i livet og her kan terapiformen også med fordel anvendes i starten.
Men herefter mener jeg at andre metoder bliver mere anvendelig for klienten. Simpelthen fordi at jeg oplever, at den metakognitive terapi ikke har mere at tilbyde. MEN den har til gengæld lavet et kæmpe stort stykke arbejde inden, som nu har fået klienten til i langt højere grad, at tale om sin mistrivsel på en anden måde. En mere nuanceret og reflekteret tilgang end ved terapiens start. Hvilket er imod den metakognitive tilgang.
Ikke svaret på alt men metakognitiv terapi kan ‘noget’
Der er intet eller ingen som har svaret på alt. Hverken når vi taler om terapiformer eller andre ting i livet. Den metakognitive terapi kan være unik og bestemt rigtig god at kende til, men den har ikke svaret på alt og på alle. Heller ikke på børn.
Kan terapiformen anvendes på børn?
Jeg mener, at hvis man bruger metoden i den reneste form, så individualiserer jeg som behandler problemet hos barnet. Fordi problemet så opfattes, som at det bor i barnet. Det kan få barnet til at føle sig forkert og ikke god nok. Derfor kan min anvendelse af terapiformen skabe nye udfordringer for barnet. Derfor er jeg meget påpasselig med at anvende metoden i reneste form når jeg behandler børn. Det afhænger rigtig meget af barnets alder, barnets kognitive udvikling på behandlings tidspunktet og hvilken problemstilling barnet sidder med.
Det bliver langt vigtigere at se på barnet (og de voksne) hvor angsten stammer fra – hvad ligger til grund for at barnet mistrives? Har der lige været en skilsmisse? Bliver barnet mobbet i skolen? Er der udfordringer i hjemmet? Angst hos børn kan nemlig meget vel være et symptom på ovenstående, og det bliver derfor vigtigt at have et holistisk syn og kigge på helheden.
Forestil dig, at du sidder over for et barn som fortæller dig, at det bliver mobbet i skolen. Hvis du som behandler arbejder ud fra den metakognitive tilgang, så vil arbejdsprocessen være, at de tanker barnet har om mobberiet skal have mindre opmærksomhed. Det er selvfølgelig karikeret og sagt meget sort/hvidt, men ikke desto mindre, så kan vi isoleret kigge på angsten, når der kan være mange andre elementer ni barnets liv, som der skal arbejdes med.
Men helt ærligt – er det fair over for barnet?
Nej! Jeg mener det er uetisk og direkte forkert at behandle et barn ud fra den antagelse, at tanker bare er impulser i hjernen, som kun har den værdi barnet tillægger at give tanken. Som er essensen i den metakognitive terapi (link til bøger).
Ingen af os er almægtige herskere over eget liv. Og særligt ikke børn! Derfor kan vi ikke som behandlere kun kigge på barnets tanker, og dermed få barnet til at føle sig forkert. Der vil altid være mange faktorer der spiller ind både for børn og voksne. Vi lever i et stort sammensurium af forbindelser til verden og andre mennesker, så helheden bliver særlig vigtig når vi behandler børn.
Nøglen til effektive behandlinger
Jeg tror på at nøglen til den mest effektive behandling, er et bredt kendskab til psykologien og menneskets udvikling, men særligt min evne og forståelse for hvilken behandling, der er den bedste lige præcis over for dig eller dit barn. Ofte så er det ikke selve metoden der bliver vigtig, men den alliance der opstår mellem klient og behandler. Det stiller klart nogle krav til mig som din terapeut, fordi jeg skal være undrende, nysgerrig og stille spørgsmål. På den måde bliver jeg ikke dømmende eller antagende, men jeg lytter til dig, og dermed finder værkstøjer som passer til din udfordring, mistrivsel eller psykiske lidelse.
De bedste hilsner
